Hvis du er et lille insekt, og verden er fyldt med dyr, der vil æde dig, så er her nogle gode råd til at holde den gående så længe som muligt.
PRØV AT LIGNE EN FARLIG GEDEHAMS
Gedehamse (de der irriterende sort-gule hvepse, der elsker sodavand, bygger store hvepseboer og stikker smertefuldt) har deres tydelige advarselsfarver for at fortælle eventuelle rovdyr, at de er bevæbnede og ikke bange for en slåskamp. Og der er ikke mange, selv større dyr som fugle, der har lyst til at tage kampen op med en gedehams. Det er der en del andre insekter, der har udviklet sig til at efterligne, sådan at de ser faretruende ud – selv om de i virkeligheden er et let og lækkert bytte.
Mange svirrefluer har sådanne gedehamse-lignende mønste og farver. (Almindelig sumpsvirreflue, Helophilus pendulus)
Conops flavipes. Det kunne ligne en hveps med en farlig giftbrod. Det er det ikke. Det er en flue, og dens brod er til at lægge æg med. Det gør den til gengæld på ryggen af gedehamse og humlebier og andre store insekter – og larverner graver sig ind i dyret, og så blver det alien-agtigt …
En forklædningsmester af format – dette er i virkeligheden en forsvarsløs sommerfugl! (Stor Glassværmer, Sesia apiformis)
Der er også biller, der har lært tricket. (Lille Hvepsebuk, Clytus arietis)
ELLER DU KAN PRØVE AT LIGNE ANDRE FARLIGE DYR!
Larven af Dueurtsværmer (Deilephila elpenor) ligner en farlig slange.
Ved hjælp af farver og lysrefleksioner ser det ud som en myres kropsform. Men det er snyd; det er “blot” en nymfte ((altså et før-voksent udviklingsstadie) af en Myrenymfetæge (Himacerus mirmicoides)
DET ER EN GOD IDÉ AT VÆRE GIFTIG – MEN SÅ SKAL MAN OGSÅ REKLAMERE MED DET.
Blodplet (Tyria jacobaeae) prøver ikke at skjule sig. Den er tværtimod ivrig efter at blive genkendt, for den er nemlig giftig. Giften fik den ind i kroppen, da den som larve spiste af den giftige plante Engbrandbæger.
Larver med advarselsfarver og langt hår skal man holde sig fra, de er giftige – bare spørg fuglene. Gulhale (Euproctis similis).
DU KAN OGSÅ BARE PRØVE DISKRET AT BLENDE IND I OMGIVELSERNE.
Tidselskjoldbille (Cassida rubiginosa) nyder en diskret flad og grøn tilværelse.
Hvis du bevæger dig blandt visne blade, er det smart at se ud som “Det visne blad” (Drepanepteryx phalaenoides).
ENDELIG ER DER OGSÅ TEKNIKKER AT FINDE I DEN MERE KLAMME AFDELING …
Larven af Tidselskjoldbille (Cassida rubiginosa) benytter sig af det ufine trick, at ophobe sin egen afføring på ryggen – den ligner lort, og det er med vilje.
Larven af Liljebille (Lilioceris lilii) dækker sig også med egen afføring. Det får den til at ligne en fugleklat, og gør den særdeles ulækker at håndtere. Også den voksne bille lærer man som rovdyr (og haveejer) at omgås med forsigtighed – den er ildelugtende. Den kan sågar udstøde et lille “advarselsskrig”, hvis en fugl skulle komme den for nær.