Fugle i haven

Jeg har altid været fascineret af fugle, og det var især mulighederne for at skabe et fuglerigt område, der fik mig til at vælge netop denne grund. Siden har jeg arbejdet på sagen ved at sørge for at der generelt er meget, varieret og vildt liv i haven, dødt ved og kratbunker, tæt bevoksning og åbne områder, vandhuller, bær og frugt osv. Det har da også resulteret i ca. 100 observerede fuglearter, og en herlig fuglesang.

Redekasser

Generelt er vores landskab fattigt på gode redesteder. De fleste fugle kan bygge rede i krat/tæt bevoksning eller træer, men andre er afhængige af hulrum. Så hvis der ikke er gamle træer med spættehuller eller andre hulrum, er det en god idé at sætte redekasser op.

En rødstjert-hun med redemateriale.

Jeg har sat en del forskellige redekasser op. Der er nogle spredte mejsekasser, men omkring huset har jeg sat en klynge på 5 kasser. Musvitterne – der bliver her vinteren over – er hurtige til at snuppe kasserne før trækfuglene vender tilbage, men da de er territoriale sørger det første musvitpar for at jage andre musvitter bort nær deres kasse. Derfor er der 4 kasser til rådighed for blåmejse, rødstjert og andre.

Kasserne bliver efterhånden suppleret af havens flagspættepar, der ca. hugger et nyt hul hvert år – de bliver som regel overtaget af stære, nogengange før spætten selv når at bruge dem. Og så er jeg begyndt at bruge de stubbe, jeg lader blive ved træfældning: jeg skærer en skive af den afsavede stamme, og bruger den som låg over et hul, jeg har mejslet(!) ud. Disse huller er hos sumpmejse og blåmejse mere populære end redekasserne.

Blåmejse yngler i “træstub-redekasse”.

Natugleunge har lige fået serveret en ælling – se video

Jeg har nu i over 10 år haft en natuglekasse hængende. Kun et enkelt år har uglerne svigtet. (Et år blev de endda suppleret af et skovhornugle-par, der ynglede i et træ.) Det er meget underholdende at have ugler i haven! De er her året rundt, flyver rundt i skumringen og tuder i natten. Om foråret sidder de endnu ikke flyvefærdige unger i træerne og tigger.

Jeg har også sat en lidt mindre (f)uglekasse op, og både tårnfalk og stor skallesluger har vist interesse, dog uden at yngle … måske var det kragerne, der drev dem bort.

Du kan finde mere viden om redekasser her.

Sumpmejse med redemateriale til “træstub-redekasse”.

 

Fodring

Da jeg startede på haven, ville jeg gerne hjælpe de sultende fugle gennem den hårde vinter, så selvfølgelig skulle der være vinter-fodring for de standhaftige standfugle.

Blandt andet prøvede jeg at sørge for, at der var foder/fuglefrø i automaten vinteren igennem. Men efterhånden fik jeg betænkeligheder ved denne tilgang. Måske sørger jeg for at flere musvitter mm. kommer gennem vinteren, men det betyder også, at der bliver ringere muligheder for føde og redeplads til de sangfugle, der ankommer om foråret. Og dermed – modsat mit ønske – mindre fuglesang. Og jeg måtte gøre op med min forestilling om, at jeg “gør noget godt” ved at fodre fuglene vinteren igennem. Nu fodrer jeg istedet for min egen fornøjelses skyld, og det er ganske fornøjeligt at få småfuglene tæt på.

2016-05-14 160516m 300

Håndfodring virker også på fasan – se video: “Fasan i knibe”

Jeg begyndte med at lægge en smule solsikkefrø, når jeg satte mig i haven eller på terrassen. Mejserne (her: musvitter, blåmejser, sumpmejser og spætmejser) lærte hurtigt at associere mig med et let og lækkert måltid – og når først de “er på krogen”, er det bare at “fire ind” med frøene stadig tættere på, og efterhånden op i hånden. Heldigvis er mejserne vant til at finde foder i flokke, så de lærer hurtigt af hinanden. Nu er de så tamme og forvænte, at de sågar kan blive fornærmede, hvis ikke jeg har lidt godter – så jeg har altid lidt i lommen.
Det faktiske ”foder-input” er lille, men oplevelsen er stor. Og det virker ofte beroligende på havens andre fugle, når mejserne viser, at jeg ikke er så farlig, som jeg ser ud.

Hvis du selv vil gøre dine havefugle håndtamme, så start om vinteren, når de er mest sultne.

 

 

 

Lukket for kommentarer.