Dyrk natur i haven

100820og21 225

kejserkåbe

Den komplekse biodiversitet, som er udviklet over millioner af år er trængt. På bare en generation er klodens vilde liv halveret, og en femtedel af alle arter er i fare for at uddø. Her i lille Danmark skulle man nærmest tro, at udryddelsen af naturen har højeste prioritet. Over halvdelen af arealet er dækket af monotone marker, hvor langt det meste bruges til at fodre de permanent indespærrede husdyr. Vi et af verdens mest opdyrkede lande – og det vel at mærke med et landbrug baseret på gift og kunstgødning, som også præger de rester af natur, der gemmer sig i landskabet.

Danmarks areal er omtrent 4,3 millioner hektar. Her af dækker haver ca. 150.000 hektar. Samlet set er havernes bidrag til biodiversiteten begrænset (men ikke uvæsenlig), men sammenligner man med, at vi kun har ca. 7.500 hektar urørt skov, bliver det klart, at potentialet er betydeligt. Skal naturen i Danmark have bedre vilkår, sker det primært ved at give naturen plads (dvs. afsætte arealer, hvor formålet er natur – f.eks. som “naturnational-parker“) og ved at fremme landbrugs- og skovdriftsformer, der indgår som en del af naturens kredsløb, frem for at forsøge at udrydde disse.

150807 052Haverne skal nu ikke undervurderes. Nogle haver er døde – mens andre er små Noahs arker. På trods af det begrænsede areal rummer haverne mulighed for meget mere, for de er fri for det monokulturelle effektivtetspres, der kvæler livet på “produktionsjordene”. Og alle de glade haveejere udgør en arbejdskraft, der – hvis vi fokuserer mere på naturliv, end på kemisk kontrol og faste belægninger – kan foretage “naturpleje” i et helt andet omfang, end et par snese ansatte i naturforvaltningen kan drømme om.

Og ikke mindst: her findes livsbekræftende tilstedeværelse og oplevelser, til egen, fælles og fremtidig glæde.

160720m 114

Mange haveejere kæmper mod insekters hærgen i køkkenhaven, f.eks. i kålplanter. Jeg har praktisk taget ingen sådanne problemer i nogen afgrøder. (Mosegrisene tog i år de fleste jordskokker, men det er jo en anden sag.) Også kålen står fint, uden net – på trods af at der på en god dag kan ses over 100 kålsommerfugle flagre omkring. For her er også bladhvepse, sumpmejser, rovfluer og så mange andre, der sætter stor pris på larver.

Det er ikke svært at give plads til mere natur i haven. Krat, dødt og hendøende ved, hjemmehørende planter, vildtvoksende partier, meget gerne et vandhul, velvoksne træer, frugter, bær, nektarrige blomster, undgå gifte og undlad/minimér kunstgødning. (Hvis man har pladsen og tiden til det, kan man selvfølgelig også vælge at bruge helt urimeligt meget tid på projektet – som jeg gør.)

Den største forhindring for haverne som “biologiske hotspots” synes at være den triste trend at ønske haver, der udstråler orden og kontrol; med fliser, granulat, krukker, golde eksotiske planter, insektgifte og kortklippede plæner. Hvis det er sådan, man ønsker sin have, vil jeg foreslå at man overlader den til andre – for det er spild af gode muligheder.

(En grundig tekst om, hvad du selv kan gøre: “Haven som naturreservat“)

(En lille test: Hvor mange points scorer din have på biodiversitet?)

150714m 073

Lukket for kommentarer.