Denne haves tilblivelse

Som barn havde jeg stor glæde af at færdes i naturen. Mest i skoven, og allermest når fuglene fløjtede og insekterne summede.

Sådan så det meste af grunden ud, da jeg overtog den.

Da jeg for godt 10 år siden anskaffede mig en fritidsgrund, var det med disse minder i tankerne. Grunden er på lidt over 5000 m2, og ligger i det temmelig golde sjællandske landbrugslandskab, men heldigvis i en ådal, med enge og lidt småskov omkring.

Til en gang i 50´erne græssede her køer, men de blev sat på stald, og engstykket – for vådt til traktor – blev til fritidsgrunde. Det forrige ejerpar (de havde huset i næsten 60 år) havde tilplantet stort set hele grunden som en produktionsskov, dvs. tæt, mørk og med bare stammer; heldigvis domineret af hjemmehørende løvtræer. Jorden var overvejende dækket af brændenælder og skvalderkål.

Ca. en trediedel af grunden har jeg ladet ligge relativt urørt. Dog har jeg fældet og ringet en del træer for at skabe lyskorridorer og underskov, og derved er grunden godt fyldt med dødt ved – opretstående og væltede stammer, stubbe, gren- og kratbunker osv.

Den næste trediedel af grunden er ”semi-kontrolleret”, og er modelleret efter skovlysningen. Jeg har ryddet godt ud i træerne og gravet 4 vandhuller.

Området er domineret af urtebevoksning, primært hjemmehørende planter, de fleste spontant opdukkende, mens andre er fundet i området. 134037_190957444254420_3660194_oJeg vedligeholder/luger området, således at ingen planter ”monopoliserer” floraen.

Den sidste trediedel ligner mere en traditionel landbohave; her vokser planter, jeg har sået (de fleste frø har jeg neglet fra parker, botaniske haver og naturen), også en del ikke hjemmehørende. Ud over lidt køkkenhave, er planterne udvalgt efter deres evne til at tiltrække sommerfugle og andre insekter. Dog er denne del af haven heller ikke nøje kontrolleret – f.eks. ændrer de fleste bede indhold efterhånden som blomsterne selv “vælger” at vokse frem nye steder.

Da grunden ligger i landbrugslandet, er her generelt overgødet. Det giver ringe betingelser for de sarte urter, og kræver stor arbejdsindsats ift. lugning, at rense snaller fra vandhuller osv., men det skaber også gode betingelser for ”et højt stofskifte” og intense, jungleagtige biotoper.130716m 216

I starten havde jeg fokus på at skabe gode forhold for fugle. Efter et par år syntes jeg ikke, at jeg kunne gøre så meget mere for de små fjerede kræ. Men da var sangkoret også allerede tydeligt svulmet.

En dejlig sommerdag kunne jeg tælle over 20 sommerfugle i haven – herlige “flyvende blomster”. Og da mange af dem (i larvestadiet) oven i købet æder brændenælder – som på daværende tidspunkt var en fjende, jeg brugte mange kræfter på  – var det klart, at næste fokus blev sommerfugle.

Stærkt hjulpet af udstyr til makrofoto omfattede interessen snart alle insekter (og hvad der ellers lever i landskabet).

160802m 270

Dette stykke slår jeg med le ca. 3 gange årligt, og fjerner afklippet/høet. I løbet af nogle år kommer der forhåbentlig en mere blomsterrig eng frem.

Som man kan se af gallerierne i artskataloget, bruger jeg en del tid på ”fotosafari” i haven, og måske lige så meget tid på efterfølgende at få identificeret de forskellige kræ.

Er det så en ”smuk have”? For mig er det – ikke underligt, når den er skabt ud fra mine forestillinger og erfaringer om skønhed og liv i naturen. Andre (som måske er mere inspireret af glittede magasiner og salgskataloger) vil nok mene, at det hele er noget værre rod.

 

”Du skal behandle dyrene, som du ønsker at Gud skal behandle menneskene.”

(Citat: en ældre mand i radioen for år tilbage.)

(Se billeder af haven her.)
160723 076

 

 

 

Skriv et svar